Nikoline Werdelin

Den Blinde Maler

Premiere: 2. juni 1999
Scene: Husets Teater
Varighed: 1 time og 40 minutter

Premiere på Husets Teater, 1999
Turné med Det Danske Teater i 2001 og opført på bl.a. Århus Teater og Odense Teater.

I rollerne bl.a.: Tommy Kenter, Michelle Bjørn Andersen, Hanne Windfeld, Tammi Øst og Pernille Mikkelsen.

Resumé
Vi følger Søren i et år. Selvom han er en velrenommeret kunstmaler, har han problemer med næsten alt andet i sin tilværelse: alkohol, den kedelige midtvejs-alder og forholdet til kvinderne. Ikke mindst de tre, han portrætterer som den golde, den grimme og den dumme.

Journalist Katrine Sekjær gennemgår Den Blinde Maler på forfatterweb

Manuskriptet er også udkommet i bogform på Munksgaard/Rosinante i 1999 og i 2000 blev stykket lavet som en tv film – se evt. Den Blinde Maler på DFI.dk.

Blind for kærligheden
”Og sådan fordeles de mindre pæne sider af menneskeheden og parforholdet spiddende præcist i blandingen af overfladekomedie og smertelig alvor og indsigt, mens vi annammer moralen: nyd kunsten og hold dig langt væk fra kunstneren.”
JyllandsPosten 01.03.1999




Kvindeknuserens kunst
”De fleste af os kvinder møder ham på et tidspunkt ­ den talentfulde og succesrige mand, der ser os dybt i øjnene og lægger sin erfarne arm rundt om skulderen på os, hvorefter han lader os suse med ind i den uhæmmede sansnings boheme-centrifuge. Og de fleste af os må også forlade ham igen, når hans egoisme og narcissisme bliver for voldsom og ydmygende. Er der alkohol med i spillet ­ og hvornår er der ikke det? ­ bliver forløbet bare ondere og hurtigere. Men uanset hvordan står vi alene tilbage med yderligere en grotesk smerte over blot at være et nummer i rækken. Og så er det, at vi tyer til venindetrøst, arbejdsmani, selvstændighedsglæde ­ og Nikoline Werdelin.
For Werdelin har denne besynderlige livsindsigt, som er langt ældre end hende selv. Hendes tegneserier bobler af selvironi på både tidsåndens og kvindekønnets vegne, og da hun for to år siden debuterede som dramatiker med Liebhaverne på Husets Teater, viste det sig, at hun formåede at overføre sine frustrerede eksistenser, både kvinder og mænd, til troværdige roller på scenen. Nu har hun så taget skridtet videre ud i det dramatiske og har valgt at blive sin egen instruktør. Hun har således stået bag både ord og iscenesættelse i sit nye stykke Den blinde maler på Husets Teater, og det er hun sluppet imponerende godt fra.”
Information, 02.03.1999