Nikoline Werdelin
Natmandens Datter
Premiere: Grønnegårds teater, juni, 2006.
Senere opført på bl.a. Folketeateret, Aalborg Teater og Odense Teater.
Medvirkende:
Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon, Tammi Øst, Mette K. Madsen, Steen Stig Lommer, Jens Jacob Tychsen, Nicolai Dahl Hamilton og Rasmus Munch
Instruktion: Nikoline Werdelin
Resumé
Historien om den fattige, familieløse og analfabetiske tjenestepige Lovise i 1760´ernes København. Lovise er datter af en af Københavns natmænd – tidens mest udstødte og ringeagtede personer. Hun ernærer sig dels som tjenestepige hos Madame Schulz, dels ved at gå til hånde på Frederiks Hospital. Den residerende doktor Sidenius har i sin tid fået Lovise anbragt i København. Sidenius er den eneste, der ved, at hun er datter af en natmand, men han har tillid til hende trods hendes stand og herkomst.
Triumf i Grønnegården
”Det er et saftigt og kraftigt 1700-tals København, Nikoline Werdelin opmaler i sin herlige komedie på Grønnegårds Teatret. Et København med skørterne oppe om ørene. Et København med dårehuse og rendestene, liderlighed i mamelukken, blod og bræk, henrettelser og rygter, der løber hurtigere end en hvilken som helst ildebrand. Og ikke mindst et samfund, hvor der er benhård forskel på høj og lav.
Werdelin har haft snuden dybt nede i historiebøgerne, og det har givet bonus: Vi kan nærmest se og lugte hele den københavnske andegård, mens vi følger livets gang i et lille hjørne af den. Ikke mindst er det et veritabelt kup, at hun lader sine figurer tale datidens sprog, sådan nogenlunde i hvert fald. Det er flot gjort og giver ikke bare en fornemmelse af autenticitet, men er tillige en kæmpe underholdningsmæssig gevinst. Den ene vidunderlige sprogblomst efter den anden folder sig ud og sætter billeder i fantasien. Men hvad det jo først og fremmest handler om: Hun har også skrevet en historie, der har det hele. Bristefærdig af lutter gode roller til gode skuespillere, der spiller en saftig, spændende, skæg og sørgelig beretning ud, så det er en lyst. ”
Anmeldelse d. 26.06.2006 i Berlingske Tidende (Grønnegårds Teater)
Suverænt saftspændt sommerteater
”Men ordene i sig selv besidder også masser af komisk kraft. Det er, som om Nikoline Werdelin lykkeligt har formået at blande Holbergs fortættede frodighed, robuste karakterer og rå humor med Shakespeares underfundige eftertænksomhed og poetiske sprog. Aftenen igennem er replikkerne som lokkende, saftspændte frugter, der sprøjter intelligent, sanseligt, sødmefuldt og vittigt, når skuespillerne lystent bider i dem.
Sproget er bevidst gammeldags, men ægte morskab kender ingen alder. Bedre kunne Grønnegårdsteatret ikke fejre sine første 25 år. Med ny dansk dramatik i besiddelse af alle den klassiske komedies stjernekvaliteter. ”
Anmeldelse d. 26.06.2006, JyllandsPosten (Grønnegårds Teater)
Drømmen om oplysning
Så det er i virkeligheden en barsk historie, Nikoline Werdelin har skrevet til det borgerlige Københavns yndlingssommerteater i Bredgade. Men historien er først og fremmest uden banalitet. Det er en stor gevinst i friluftsteatret. Den er også vittig, og den har en mening, som kunne have været politisk oprørsk, og vi ville i så fald naturligvis have bifaldet historien om Lovise, men ikke uden en vis genkendelsesrutine.
Nu er meningen meget mere feministisk og socialt engageret. Den fortæller os, at der er gået ca. 200 år, siden vi slap af med fordomme, rakkerkællinger, dødsstraf, jødeforfølgelser, videnskabelig uduelighed og analfabetisme, fosterdød – og kvindeunderkuelse. Nede i Bredgade larmer et studenterhold fra vores egen tid, mens vi sidder og kigger ud over Grønnegårdens smukke træer og tænker os tilbage til Lovises tid. Studenterne kan læse – Lovise kan ikke.
(…)Som instruktør af egen tekst er Nikoline Werdelin sikker på hånden, lystig, ironisk og prægnant, præcist udvekslende sine korte scener uden sentimentalitet og gammeldags forviklinger. Satirisk og nøgtern.
Skulle en kvinde gøre sig klog på litteraturen for at sone en bagers galskab? Hvad er det for noget friluftsteater? Det er sjovt og veltømret friluftsteater, det bedste, Grønnegårds Teatret endnu har præsteret, en jubilæumsforestilling, som man mærker skuespillernes engagement i. De får vores respekt.
Anmeldelse af d. 26.06.2006, Politiken (Grønnegårds Teater)
Nikolines nyttige næver
Ikke noget hemmelighedskræmmeri her: Werdelin har skabt en klassiker. En sommerforestilling, der er både vellysten og nederdrægtig, voldskærlig og nævenyttig – og vidunderligt morsom: En teaterlyksalighed til fem natpotter med kryds og slangegift.
Det vil alligevel rygte sig hurtigt. For tilskuerne klukker og sukker. Selv svanerne i flugt over Grønnegården strækker hals for at få det hele med. Javist, kald bare Natmandens datter et bittersødt bekendtskab, for komedien smyger sig med brutal elegance sig ind på en velfortjent replikplads mellem Holberg, Molière og Shakespeare.
Nikoline Werdelin har både skrevet og instrueret – og tak for det. Og kunstnerisk er hun fortsat, hvor hun slap i Martas Tema fra 2005, altså med en selvopdigtet historie fra datidens København. Men i Natmandens Datter har hun skruet tiden helt tilbage til 1773 – til dengang med Struensee, der introducerede både dronningen og adelen til Rousseaus tanker om social lighed og drømmen om at komme tilbage til naturen.
Werdelin er i sit es. Hun konstruerer behændigt historier, som sad hun og vævede frivole brokadestoffer til Støvlet-Katrine. Altid er der en detalje med en lodret tømmerstok eller en afslørende gul farve, som viser sig at være nødvendig for senere at forstå nye afsløringer i denne hemmelighedshistorie.
Anmeldelse d. 27.06.2006, Information. (Grønnegårds Teater)
Det er kvindernes aften
For Nikoline Werdelins stykke favner og folder så meget ud. Hun åbner historien, både den rigtige og sin egen, hun åbner kvarteret omkring os, og hun åbner øjnene på os. Som med “Martas tema” for et par år siden viser hun en fantastisk fin føling med historien som dramatisk materiale. Hvor hun som tegner er den eminente tidsspidder, så er hun som dramatiker særlig god til de historiske dramaer. Hendes sarte melankoli og rå humor, hendes indlevelse i tiden og sans for detaljen folder sig flottest ud i dramaer uden for hendes samtid. Som så alligevel bliver meget samtidige.
Anmeldelse d. 28.06.2006, Kristelig Dagblad (Grønnegårds Teater)
Werdelin blomstrer
Nikoline Werdelin har aldrig været bedre. Hendes nye stykke »Natmandens datter « er sjovt og klogt. Det er skabt til Grønnegårds teatrets smukke have, og her blomstrer hendes bittersøde forestilling som en stor buket, der folder sig ud: farverig og smuk. Med sin fornøjelige og underholdende handling og sine tankevækkende emner – menneskenes længsler, drifter og smålighed – er »Natmandens datter « en stor sommerfornøjelse.
Anmeldelse d. 29.06.2006, B.T. (Grønnegårds Teater)