Nikoline Werdelin

Pigen, der rejste sin vej

Premiere: 8. januar 2007
Scene: Folketeatret, Teater Lampe

Urpremiere: Boxen, Folketeatret, januar 2007.
Det turnerende børneteater Teater Lampe.
Har bl.a. været spillet i Grønland (2008) og på Færøerne (2009).

Manus og instruktion: Nikoline Werdelin.
Dukker: Martin R. Olsen. Scenografi: Helle Damgård. Komponist: Peter Jankovic. Dramaturgi: Ryszard Taedling, Peter Jankovic .
Medvirkende: Anne Nøjgård, Lars Lundt, Kirsten Nottelmann Rav samt en tekniker.

Resumé
Dette er historien om pigen der vil være digter og som derfor må rejse væk fra hjem og familie. Det bliver en rejse gennem et forunderligt, skræmmende og morsomt univers befolket af skæve eksistenser og berigende sjæle. Et univers hvor ordkløveri, ordmagi og poesi er vejen frem og måske måden at finde sig selv. En forestilling med fantastiske dukker, skuespillere og fantastisk musik.

Der er guf i Nikoline Werdelins brag af en børneteaterdebut… Werdelins egen syretopfindsomme iscenesættelse gør Teatret Lampes forestilling til en af festivalens bedste. Anmeldelse fra Jyllandsposten