Nikoline Werdelin
Liebhaverne
To ægtepar, Karen og Otto og Helene og Peter og deres singleveninde Kiki skal mødes til middag. Det ene par, Karen og Otto, har igennem hele stykket en grotesk dialog kørende, hvor de siger de mest modbydelige ting til hinanden. Det andet par, Helene og Peter, har lige fundet drømmehuset i Hellerup. Helene har skrevet under og er i gang med at planlægge indretningen med AGA-komfur og have med Lady Chatterley-roser. Peter har endnu ikke skrevet under. Han er nemlig forelsket…
Middagen ender med, at Peter fortæller Helene, at han ikke har skrevet under og spørger hende, om ikke de kan snakke videre derhjemme. De tager hjem, og Helenes lidt usikre “Øh … nu må vi jo lige gi´ Karen og Otto fornemmelsen af, at vi ikke ligefrem skal skilles … hahaha” bliver hængende i luften.
Helene og Peter bliver skilt, og Helenes verden styrter i grus, for hvem er hun nu. Hun plejer at være ”typen, man gifter sig med”, og nu er hun pludselig alene. Det bliver ikke bedre, da hun finder ud af, hvem det er, Peter er forelsket i…
Stykket havde premiere i 1997 på Husets Teater, instrueret af Kim Bjarke og i rollerne: Lotte Arnsbjerg, Tammi Øst, Michael Moitzen, Michael Carøe og Andrea Vagn Jensen. Senere på turné med Det Danske Teater i 1999 og opført på Svalegangen i Århus og Aalborg Teater.
Oversat til svensk, fransk og tjekkisk.
Udsolgt fra forlaget, kan købes brugt på saxo.com
Liebhaverne er en meget gennemtænkt titel på et elegant skuespil om kærlighed, parforhold og smagfulde omgivelser. Det er Nikoline Werdelins debut som dramatiker. De seks personer i stykket tilhører alle den særdeles veluddannede og velhavende midtvejsgeneration, der lige nu er ved at opkøbe de store villaer langs kystvejene mellem Hellerup og Helsingør. De er alle liebhavere til såvel de smukke ejendomme som det glitrende, uforpligtende liv, de mener følger med omgivelserne, men de har meget svært ved at interessere sig for hinanden. Starten er munter og næsten ren idyl: tre pjattede veninder planlægger en hyggemiddag for seks personer: to par og to “single” venner. Middagen bliver et mesterstykke i flotte replikker, men uudholdelig for de deltagende. Derefter går stykket over til at vise små hurtige glimt af personernes liv gennem det næste par måneder. Der er megen elskov og meget lidt idyl undervejs. Det er velskrevet, vittigt, vedkommende – og dybt deprimerende. Tonen kendes fra Nikoline Werdelins tegneserier. Flot teater! Og underholdende læsning
Lektørudtalelse