»Jeg skriver til deres mund, deres stemme – og deres sjæl«

Vi er i 1700-tallets København, rendestenene flyder med indholdet af natpotterne, og stemningen er præget af hjemvendte, krigsforstyrrede soldater, løssluppen munterhed og en voksende religiøsitet. En enlig kvinde har ikke en chance i det miljø, medmindre hun falbyder sig som luder. Så da mælken slipper op, tager Sidsel livet i egen hånd og forklæder sig som mand. Læs artiklen om Nikoline og Visen om Sidsel på b.dk