Nikoline Werdelin
Mine to søstre
Premiere: Husets Teater, marts 2001
Senere opført bl.a. på Aalborg Teater, Svalegangen og Odense Teater.
Stykket indbragte i 2001 Nikoline en Reumert pris som Årets dramatiker med den følgende forklaring:
”Mine To Søstre” er en herlig, klog og frem for alt vidunderlig morsom sædeskildring af kvindeliv her og nu. Det er det varmeste og kærligste stykke, Nikoline Werdelin har skrevet. Is-sylen i hendes blik er lige så skarpt, som vi forventer – og replikkerne lige så skægge. Men der er mer’ på spil — en udvikling. Den menneskelige klogskab — og især — hendes overbærenhed, er den nye og afgørende kvalifikation i hendes store dramatiker-talent.
Instruktion: Nikoline Werdelin. Medvirkende: Thomas Mørk, Kirsten Peuliche, Tammi Øst, Hanne WIndfeldt.
Resumé:
Søstrene er samlet i familiesommerhuset i Tisvilde. Som Tjekovs ”Tre søstre” er familien samlet på det idylliske landsted. Leise, den ældste, der “elsker sex”, men er bange for at alderen får hende til at miste magten over mænd, Boel den midterste, der projektorienteret og omsorgsfuldt plejer søstre, børn og forholdet til ægtemanden Willum. Og lillesøsteren Neel, jomfrunalsk bibliotekar og læsehest, som lever sit liv gennem de store klassikere.
Vi følger søstrene gennem et par år, hvor deres liv hver især tager en drejning påvirket blandt andre af Willums tiltagende Alzheimer og Oluf, den mystiske, charmerende unge mand der dukker op i sommerhuset og melder sig som ven og forfører for dem alle.
Mayday, mayday!
“Det er Nikoline on the rocks. Skarp og underholdende. For hvad liv er der tilbage, når kvinderne ikke længere er attråværdige forplantningspartnere, andet end den totale usynlighed? Som modstykke til Werdelins foregående stykke, ‘Den Blinde Maler’, hvor al fascination samlede sig om mandens tromlen hen over tre styk hunkøn, reducerer hun her de to mænd til satellitter. Men samtidig er det stadig hos dem, at det gådefuldt overraskende, frihedssøgende, forløsende element befinder sig – hvorfor kvinderne gør alt for at indrullere dem i deres eget livsprojekt, så de ender i den kvindefælde, kvinderne selv sidder fast i: De kan hverken med eller uden mand.”
Anmeldelse i Politiken, 2001 (Husets Teater)
Tre danske søstre
Nikoline Werdelin mestrer hverdagens korte replikker og ordskifter, som får os til at smile, og som denne premiereaften i Århus endda kunne få mange til at grine hjerteligt. Mine to søstre er mere end til grinet. Det er elskværdigt udleverende og har i sin karaktertegning en kerne af alvor. Vi ville gå lidt tomme hjem, havde der ikke været en klar og positiv karakterudvikling hos de tre søstre . Den stærkeste varme strømmer dog ud fra den demente Villums beretning om mødet med den kræftsyge kvinde, som han vil følge til det sidste. Uffe Kristensen gør ham forståelig og vedkommende i aggressionerne og ikke mindst i kærligheden.
Anmeldelse d. 10.03.2003, JyllandsPosten (Svalegangen)
Søstersolidaritet på prøve
Dramatisk set virker det måske lidt firkantet med disse tre arketyper – luderen, madonnaen og jomfruen – men på scenen er det vældig effektivt og underholdende, når de på skrømt viser omsorg for hinanden og hinandens bekymringer i livet, mens den største bekymring tydeligvis angår dem . En frustration, der giver sig udslag i ætsende bitterhed på lur lige neden under søsterfacaden. Som katalysatoren udefra står handyret Oluf, der møver sig ind på søstrene, en efter en, en patologisk lystløgner, en charmerende skid, men også en nødvendig udrenser, der sparker livsløgnens krykke – mændene, børnene, bøgerne – væk under de tre søstre , for på den måde at bringe dem videre i livet. Det er her, Nikoline Werdelins komedie for alvor bliver smuk og optimistisk.
Anmeldelse d. 21.04.2005, JyllandsPosten (Odense Teater)