Nikoline Werdelin
Martas Tema & Natmandens datter
Resumé Martas Tema
I 1874 sidder en pianist hos en velhavende familie og komponerer en scherzo. Der afholdes muntre, romantiske saloner, men bag facaden gemmer der sig noget meget stærkere. I 2004 sidder en forsker på musikkonservatoriet i København. En dag begynder han at forske i en komponist og en scherzo fra 1874. Som i en krimi flettes de to historier ind i hinanden og afslører, at der bag alle mennesker og tider gemmer sig kulde, lidenskaber og besættelse.
Stykket havde premiere på Aveny-T. i 2005 og blev senere opført på bl.a. Aalborg Teater og Odense Teater.
Resumé Natmandens datter
Historien om den fattige, familieløse og analfabetiske tjenestepige Lovise i 1760´ernes København. Lovise er datter af en af Københavns natmænd – tidens mest udstødte og ringeagtede personer. Hun ernærer sig dels som tjenestepige hos Madame Schulz, dels ved at gå til hånde på Frederiks Hospital. Den residerende doktor Sidenius har i sin tid fået Lovise anbragt i København. Sidenius er den eneste, der ved, at hun er datter af en natmand, men han har tillid til hende trods hendes stand og herkomst.
Stykket havde premiere på Grønnegårds teater i 2006 og blev senere opført på bl.a. Folketeateret, Aalborg Teater og Odense Teater.
Drømmen om oplysning
Så det er i virkeligheden en barsk historie, Nikoline Werdelin har skrevet til det borgerlige Københavns yndlingssommerteater i Bredgade. Men historien er først og fremmest uden banalitet. Det er en stor gevinst i friluftsteatret. Den er også vittig, og den har en mening, som kunne have været politisk oprørsk, og vi ville i så fald naturligvis have bifaldet historien om Lovise, men ikke uden en vis genkendelsesrutine.
Nu er meningen meget mere feministisk og socialt engageret. Den fortæller os, at der er gået ca. 200 år, siden vi slap af med fordomme, rakkerkællinger, dødsstraf, jødeforfølgelser, videnskabelig uduelighed og analfabetisme, fosterdød – og kvindeunderkuelse. Nede i Bredgade larmer et studenterhold fra vores egen tid, mens vi sidder og kigger ud over Grønnegårdens smukke træer og tænker os tilbage til Lovises tid. Studenterne kan læse – Lovise kan ikke.
(…)Som instruktør af egen tekst er Nikoline Werdelin sikker på hånden, lystig, ironisk og prægnant, præcist udvekslende sine korte scener uden sentimentalitet og gammeldags forviklinger. Satirisk og nøgtern.
Skulle en kvinde gøre sig klog på litteraturen for at sone en bagers galskab? Hvad er det for noget friluftsteater? Det er sjovt og veltømret friluftsteater, det bedste, Grønnegårds Teatret endnu har præsteret, en jubilæumsforestilling, som man mærker skuespillernes engagement i. De får vores respekt.
Anmeldelse af Natmandens datter d. 26.06.2006, Politiken (Grønnegårds Teater)
Werdelin blomstrer
Nikoline Werdelin har aldrig været bedre. Hendes nye stykke »Natmandens datter « er sjovt og klogt. Med sin fornøjelige og underholdende handling og sine tankevækkende emner – menneskenes længsler, drifter og smålighed – er »Natmandens datter « en stor sommerfornøjelse.
Anmeldelse ad Natmandens datter d. 29.06.2006, B.T. (Grønnegårds Teater)
Kærlighedshunger
Det er Nikoline Werdelins mest ambitiøse og stort anlagte dramatiske komposition, hvor der klippes mellem hengemte, forvildede single-skæbner af i dag og 1870’ernes drift-spændte familiemorads. Otte suveræne skuespillere med hver sin dobbeltrolle. Der er schwung over spændvidden, hvor Werdelin også som instruktør viser sin evne til at håndtere et sindrigt fletværk af personer og livshistorier.
Anmeldelse af Martas Tema d. 10.03.2005, Politiken (Aveny-T)